mandag den 31. december 2012

Lige inden det slutter !


Året 2012 !
Og inden det nye starter, vil jeg ønske alle
et rigtig godt nytår. Til morgen er der lavet 2 kransekager. Vores
egen med vikingeskibet og solhjulet samt et som husbond lige
er smuttet afsted med til datteren og de hun skal fejre nytårets
kommen med. Hjælp jeg har ingen tøj til i aften !!
Husbonds svar var blot, "nej men du har masser af stof til at sy noget af."
Jo tak, så har hæklet en blomst som skal bestemme resten.
Det bliver tunikamodellen i stretch som jeg føler
mig supergodt tilpas i. Så nu skal maskinen køre....
 
Godt nytår til alle !!
 


mandag den 10. december 2012

Jamen er det ikke smart ?


 
En nem og smuk julegave !
 
Vores kat Anton er "hittebarn" forstået på den måde, at
mit hjerte løb af med mig for lige omkring 3 år siden,
da en veninde grædende ringede og sagde hendes kat havde
fået 5 killinger og hendes udlejer ville aflive alle. Om jeg da ikke
kendte nogle som ville have et nyt familiemedlem. Vi kan da tage den
ene var mit svar. Vi valgte søde Anton og jeg fandt faktisk et hjem til
yderligere 2 af hans søskende. Alt endte godt og samtlige killinger fik et hjem.
Anton får af og til besøg af sin mors ejer, og hver gang
fortæller hun os hvor glad hun er for at vi tog ham til os.
Så i år skal hun have en lille gave af Anton, og det er her det smarte
kommer ind. Tag et billede af katten, brug en app på I-phone og vupti den
smukkeste meget autentiske stregtegning er klar
til glas og ramme. Smart og billigt ! 


onsdag den 5. december 2012

Fridag med sol og hækling !

 
Det skal nydes !
 
Haven og udsigten er nu bare skøn sådan en morgen.
Så når jeg lige har lavet lidt forberedelser til aftenens besøg
af min gamle studiegruppe, vil jeg brygge en kande
te og hygge mig med en lille julegave jeg startede på
i aftes. De der læser HV kan kende mønstret og derfor
også vide hvad det er. Men tys tys måske modtageren ser
billedet, måske ikke ;) Jeg har taget noget multicolour garn jeg
havde liggende, og straks bliver det noget helt andet.
Og kan modtageren ikke lide det, så er det mit !!
 
 


søndag den 2. december 2012

December det blev !


 
Og al juleri er nu legalt !
 
I torsdags da nørkleklubben var på besøg nålefiltede vi
nisser under Helles kyndige vejledning.
 Mit resultat er i øverste venstre hjørne.
 Det er meget meditativt at nålefilte,
hvilket gav sig udslag i flere stille stunder hvor man næsten
kunne være bange for at bryde stilheden !
For hvad nu hvis
jeg kom til at forstyrre Henriette eller Helle i et eller
andet kreativt tankeeksperiment ? 
Det er også blevet til flere af de små hæklede juletræer.
De skal lige på en ranke og så med til julemarked på lørdag


onsdag den 28. november 2012

Den røde kål !

 
Med gammeldaws opskrift !
(med et lille twist af nyt)
Rødkål hører sig nu engang til juleaften, og er du ikke
helt vild med Herregårdens på plastspand skulle du prøve min
opskrift som stammer fra engang i 50érne,
 som ergo må være "retro" :)
 
1 lille rødkålshoved kvartes, stokken skæres fra, og kålen
snittes fint. Så sættes den over i koldt vand, til det når kogepunktet,
hvorpå vandet hældes fra for syrens skyld.
 Rødkålen tilsættes nu sukker
(her er det på slum, endelig ikke for meget, man kan altid søde)
ribssaft ca. 1/2 L,
 lidt fedt gerne fra and eller flæskesteg til at gøre blank, (og her bruger
jeg så vildtfond med kantareller eller som humøret er),
æblestykker (jeg bruger 2 store æbler til et kål),
salt (kan udelades) 
 nelliker stukket ned i et pillet løg
(så er de hurtige at fiske op igen, når kålen er mør)
Kog ved svag varme og rør jævnligt indtil du syntes kålen er tilpas
(vi kan godt lide den med lidt bid i)
 
Løget ?? Smider man derefter ud ......
NEJ NEJ NEJ, det smager så lækkert til et stykke med sild !
 
 
 
 
 
 


søndag den 25. november 2012

Ikke for at gøre nogen misundelig ;)


Men se hvad jeg har fået !!
 
For noget tid siden så jeg sådan en hylde til spoler
til en ganske pæn pris skal siges. Min svigermor kommer ugentligt
et sted med mange aktivivteter, og her har en ældre mand tidligere lavet
flaskeophæng til husbonds ølflasker, så jeg spurgte om jeg kunne bestille
ham til opgaven. 7 X 8 spoler kan der sidde. Så nu er der også
håb for orden i systråden. Husbond kan nok lokkes til at hænge den op ?
Tusind tak svigermor (hun forærede mig den nemlig)
 
Jeg har lavet en byttehandel med FrkTingelTangel (Louise)
med en af mine nøglefanter og har fået en dejlig stor
bunke uld til filtning. det passer perfekt for på torsdag
skal vi nemlig filte når nørkleklubben mødes
Tak for handel Louise :)
 
 
 
 


mandag den 19. november 2012

Hjemme igen !


Fra "ferien" !
 
Tenerife viste sig ikke fra sin bedste side, men til
gengæld fik vi nogle rigtig flotte bølger, byger og skøn vind
med os i den forløbne uge. Må også lige huske dagen med general-
strejken hvor vi havnede midt i en demonstration med høje
råb, fløjt, trommen, politi og restaurant/butiksejere der havde
travlt med at stænge deres forretning indtil demonstranterne
havde passeret.  Heldigvis havde vi masser af
bøger og nørkleri med til de mest mørke stunder.
Jeg fik hæklet lidt juletræer og noget andet jeg viser senere ;)
Og tænk da vi kom hjem havde min mor været
forbi med syltede rødbeder, dejligt !
 
Velkommen til mine nye læsere der er kommet til
i ugens løb. Nu vil jeg kigge forbi og se hvad i andre har
bedrevet tiden med
 


lørdag den 10. november 2012

Vinderne er ..... !

 
Husbond har trukket !
 
Hvis vinderne sender mig adresse på mail d.d inden
kl 15.00 får jeg sendt dem afsted allerede i dag.
Ellers må i lige bære over med mig og vente til uge 47
da vi smutter på ferie i morgen, hvilket også betyder at
her ikke vil være liv på bloggen næste uge
 
Men de heldige er:
 
 
TILLYKKE
 
Og til i andre, så ses vi igen om en uge :)


fredag den 9. november 2012

Familieforøgelse !


 
Når det gælder nøglefanter !
 
Ih, jeg hygger med at lave disse. Husbond har hentet nye
forsyninger, så nu kan jeg få lavet nogle flere brune. Nogle er allerede
afsat ( i ved selv til hvem), og en enkelt sølvelefant
er flyttet ind hos sin nye plejemor
 
HUSK, det er i morgen
 jeg trækker vinderne i min Giveaway med armbånd
 


tirsdag den 6. november 2012

Hjerternes fest !

 
Er velkommen !
 
Jeg fik syet nogle af hjerterne i aftes. Disse er så enkle de nu
kan være med et færdigt patchworkmønster. Jeg ville have knapper i
midten men kunne ikke nænne det alligevel. Det må blive på de næste !
Husk nu at det er op over hvis du skal have dine kogler tørret
så du kan lave nogle flotte dekorationer til jul
 
 


mandag den 5. november 2012

Det er ikke spor for tidligt !

 
Med de indledende forberedelser til jul !
Hørte debatten den anden dag, men hvis man selv
fremstiller jule/værtindegaver til december skal man faktisk
være tidligt ude. Jeg føler allerede at jeg er kommet bagefter
med alt det jeg gerne vil lave. Og materialerne kan det godt
betale sig at købe fra år til år. (læs dette som at det er derfor jeg
næsten altid har noget på lager). Fandt lige filtkuglerne som jeg
købte sidste år fordi vi skulle bruge dem i kreaklubben :)
Jeg har fået hæklet et par dejlige engle mere i Eskimo
 (de er elsket alle og enhver jeg forærede væk sidste år)
Er lige nu ved at klippe ud til syede hjerter.
 
God aften og herligt så mange deltager i min

fredag den 2. november 2012

Nøglefanter !


Det er hvad jeg har lavet !
 
Jeg er rigtig glad for læder og skind for tiden.
Disse små fyre så jeg på messen i Fredericia, og nu hygger jeg mig
med at klippe og sy nogle selv til gaver.
Jeg bruger både skind og læder for holder af forskelligheden
Jeg ved allerede hvem der skal have nogle ;)
I aftes var jeg sammen med Henriette Gitte og Helle
Vi skulle arbejde med fimoler, og jeg skal være den første der indrømmer
at der gik lidt børnehave i den (altså for eget vedkommende)
Heldigvis spurgte Helle om jeg kunne tænke mig at prøve
filtekunsten. Hun er super til teknikken, og lavede da bare lige et
hjerte og en dejlig nisse. Hjertet på billedet har JEG altså kreeret.
Mit første, men bestemt ikke sidste gang jeg skal prøve det.
(hvis svigermor læser, må jeg så låne dine filteting som er meget
nye og sjældent brugt ?) 
 
 
 


onsdag den 31. oktober 2012

Hyggelig uhygge !

 
Er kommet ind i min stue i dag !
Det skal Henriette faktisk have æren for :) Hun havde været
sød at tage en lille fødselsdagsgave med til mig da hun sammen
med Gitte , Helle og jeg var til kreativ messe i lørdags.
Vi havde en dejlig tur. Dejligt var det også lige at hilse på Julie igen :)
Anton hygger i sofaen, og jeg selv pusler med lidt læder og nøgleringe,
blev nemlig småforelsket i en model på messen.
I morgen kalder kreaklubben,
 vi skal hygge med Fimoler denne gang !
 
 
 

fredag den 26. oktober 2012

Stadig liv i naturen !


Selv om frosten er sat ind !
 
Faktisk plejer jeg at lave rigtig mange af disse
hvert efterår, men ikke i år. Så lige nu sidder jeg og ærgrer mig.
Jeg har dog lavet en enkelt af disse små flettede kurve i dag,
 som er rigtig søde når de tørrer op,
først fyldt med kastanjer og senere nødder etc. til jul.
De kan nemlig holde rigtig længe.
Jeg klipper Irisblade og lader dem ligge til næste dag
så de ikke er alt for saftspændte, og derefter fletter jeg dem til firkanter
og låser dem i sig selv og binder de to hjørner sammen med en sløjfe.
Rent naturmateriale som jeg jo holder meget af :)
 


lørdag den 20. oktober 2012

Giveaway !

 
 
Trækkes 10.11.12 !
 
Det er vist ingen hemmelighed at jeg har været i fuld gang med
fremstilling af armbånd i skind og læder.
Jeg har ikke været særlig aktiv i blogland på det sidste (igen),
men vil råde bod på det med en lille giveaway.
Så jeg sætter 2 armbånd på højkant.
 
1 lod for kommentar og være fast læser
2 lodder for også at linke til giveaway
 
Som udgangspunkt bestemmer jeg, men vinderne kan jo ønske :)
 
Jeg trækker en vinder 10.11.12
 


søndag den 14. oktober 2012

Flere armbånd !


I det lækreste skind/læder !

Tænk om der ikke er nok ! Vi har hygget os i formiddag
med skind og nitter. Så opdagede jeg lige at jeg ikke
har slåværktøj i den rigtige str. til trykknapperne til at lukke
armbåndene med. Husbond har heller ikke på lager. Pyt, så
har vi  en gyldig grund til at lave en lille udflugt til læderiet igen :)
Mit strikkeri i går løb lidt løbsk og ryggen blev færdig i str. xxxxxxxl. Nu strikker
jeg på en pind 10 og ryggen er snart færdig igen :)
Vi har dømt søndag eftermiddag til hygge med en film og ostemad ;)

lørdag den 13. oktober 2012

Pelstid !


På pind 15 !

Store pinde og jeg er ikke det mest forenelige. Ikke desto
mindre er jeg hoppet på en pind 15. kunne nemlig ikke få pind 12 
til at fungere med et andet projekt. Logik ? Næe, men disse er af 
plast og ikke bambus, så måske forklaringen ligger der, jeg ved det ikke.
2 nøgler er nu hurtig væk. Så mon ikke den er klar til brug mandag.
Hybensnapsen er færdig, så derfor har jeg lavet marmelade af
"affaldet". desuden har datteren haft et par tomatplanter og kom med
1/2 kg grønne til sylt. Jeg fik lidt kogelage i rest som nu er kogt ind til 
en dejlig tomatsirup. Det er alletiderssmags tilsætning i sovs.


 

onsdag den 10. oktober 2012

Skriften på væggen !

 
Er der ikke noget nyt i !
 
Nu er det blot blevet tydeligt hvilken device især
husbond lever efter herhjemme hos os. Han har valgt
Virginia Woolf´s skønne ord
(ja, det er en mand der har valgt wallsticker) og nu
hænger de i køkkenet som en lille reminder
 om noget af det vigtige i livet :)


onsdag den 3. oktober 2012

Armbånd !

Under produktion !
 
Så er der ellers gang i julerierne i ugebladene. Jeg er også selv
så småt  gået i gang med kommende julegaver. For hvor blev
"der er 8 mdr til jul" lige af ?  
De 2 af armbåndene er allerede væk inden de er færdige,
så er der jo noget ved at fremstille :)
Det der lidt lækre ud i siden er chokokræsen som jeg lavede
i søndags og som vi faktisk tro det eller ej har masser af endnu !

mandag den 1. oktober 2012

Basilur !


Forsødede vores søndag !

Jeg havde meldt mig under fanen hos
HOUSEOFBK til at testsmage en af de mange
Basilur teer som de har fået i deres sortiment. Vi er primært tedrikkere
herhjemme, og fortrækker til enhver tid te trukket på potte.
Jeg har ikke selv valgt hvilken te vi skulle prøve, så det var spændende
da CEYLON SPECIAL  kom med posten. CEYLON SPECIAL er en´ af
en serie på 6 under navnet THE ISLANDS OF TEA
 (deraf vel den smukke dåse)
Teen er pakket i en inderpose således at duft og smag bevares lige
indtil den serveres. Vores oplevelse var en dejlig frisk kop te med
skøn aroma og smag. Noget vi også bemærkede var at der ikke var meget
garvesyre at spore hverken i kop eller kande. Endnu et plus...
Alt i alt en skøn søndag med en rigtig god te og så lige lidt
friskbagte lakridskys og chokolade kræs :)

Du kan se flere af de mange teer fra Basilur på
HOUSEOFBK´S netbutik  
hvor du iøvrigt kun kan blive fristet af meget
mere end lækker te !



Video fra Youtube

 Video fra Youtube

 




søndag den 30. september 2012

Lille My !

 
Med en grimasse der kan passe !
Faldt pladask for Lille Sure My som Gitte har lavet.
Jeg har nemlig en kollega som bliver kaldt Lille My. Så
selvfølgelig måtte jeg lave en kopi. Dog sad jeg i går og funderede over
hvor mange gange jeg egentlig har set min kollega sur, og måtte
erkende at det hører til sjældenhederne, så derfor en lidt mere
 
Hav en dejlig søndag :)
 


lørdag den 29. september 2012

Lørdag i regnvejr !


Er ikke altid så ringe !
Husbond har plukket hyldebær og nu skal der koges saft.
Jeg har sorteret skind, limet og fået slået de første
rondeller. Og så har jeg lavet lidt krumspring udenom
de projekter jeg skulle færdiggøre igen.....
På hæklenålen er jeg i gang med en lille overraskelse til en kollega :) 
Der er i hvertifald en´ der ved hvad det er.
Mon ikke jeg kan vise det i morgen ? 
 


fredag den 28. september 2012

TingelTangel !



Fra netop TingelTangel !
Louise har været sød at sende mig det yndigste tingeltang,
som tak fordi jeg sendt hende lidt til at fjerne de
værste pletter med ;)
En yndig fødselsdagskalender, filtkugler, blomster og
knapper samt viskestykker.
Faktisk ejede jeg ikke noget lyserødt før nu,
så tak for de nye farver Louise !


lørdag den 22. september 2012

Dårlig samvittighed !


Vil jeg ikke have !
 
Men fik lige et lille puf i torsdags da jeg var sammen
med Henriette og Gitte i torsdags. Vi skulle nemlig brodere og
jeg købte jo (og hold nu fast) sidste år til Kreativ messe i oktober
et kitsæt med lakridskonfekt. Ja, det er umuligt at nå alt, men vi
taler altså om et lille overskueligt projekt som jeg jo altid hælder til.
Nå, men hvorom alt er, så har jeg igen været ved at
gøre status på mgl. færdiggørelser af projekter og listen er
lige lidt længere end jeg regnede med
 
Hæfte ende babytæppe: Er gjort til morgen :)
Montere flakoner på projekt: Mgl
Færdiggøre bærestykke på min cardigan: Uh, jeg har mange undskyldninger
Sy færdigklippet/broderet soveand sammen: Hm
Færdiggøre sættehylde inden oktober: Må vist prioritere denne
Hæfte ender og montere lille hæklet elefant: Ligger i kurven
Færdigflette 1 stk taske på bestilling: Godt hun er tålmodig ;)
Sy niecens cowboybukser ind (2 par): Ingen undskyldninger
Og så det her broderi: Det napper jeg da lige i aften (måske)
 
Jeg giver lige huset en tiltrængt overhaling, og så er det i gang
måske jeg lige skal kigge lidt på mit nyindkøbte skind/læder (bare lige lidt)
men så går jeg også i krig !
 
 
 
 


torsdag den 20. september 2012

UPS !

 
Det plejer at være husbond !
Som normalt går helt amok når vi kommer
forbi læderiet, men jeg må med skam melde
at jeg overgik ham suverænt i går på vores lille tur.
Nu er der fyldt på lager (ja, jeg har fyldt, men i ved det jo)
Jeg burde ikke fortælle fordelingen, men han kom hjem med
lidt narvsværte og en ny skærfekniv.
Jeg fik en huggepibe, lim og masser af nitter. Og så selvfølgelig
skind nok til resten af året !
I morgen når jeg får fri skal der sorteres, men i aften står
den på hygge med kreapigerne.....
 
God aften derude
 



onsdag den 19. september 2012

Grønne syltede tomater !


Er kommet på glas !
 
Lige nu koger siruppen ind, og så er jeg i mål.
En sød kollega havde plyndret sine tomatplanter. 3,5 kg havde hun med
i en pose i går. Der var mange størrrelser fra bittesmå til store store, så
derfor er de også str. sorteret inden kogning
Og nej, 3,5 kg tomatr fylder ikke ret meget når de er tilberedt !!


mandag den 17. september 2012

Mobilos etuios !

 
Er nu klar !
Så lykkedes det at lave mit 1. syede
 mobiletui. Indtil videre har jeg jo kun flettet
af kaffeposer til andre. De små stykker cowboystof jeg fik
fingrene i på genbrugsen passer perfekt til
formålet. Så nu hedder det vist sådanne til
de små værtindegaver op til jul :)
 


søndag den 16. september 2012

Børnebox !


Er hvad jeg lavede i går !
 
Inden en 2 x 50 års fødselsdag i aftes.
Vi overnattede på kroen, men meget søvn får man nu ikke.
Vi er hjemme igen og nu kalder vores
sofa og reparationsmad i form af en discountpizza fra
 samt en rød sodavand og ostepops :)
 
God søndag

fredag den 14. september 2012

Jeg gør det ikke !

 
 
Og det gør han så ikke !
 
Iklæder sig en skjorte med krave.
 Dog har han altid godt kunne lide kinaflip.
 Desværre er der ikke mange af disse skjorter i handlen.
Så nu har vi fundet en løsning og et kompromis der gør
at vi kan købe helt almindelige skjorter han vil bære.
 Husbond sprætter op og fjerne selve overkraven.
Tilbage er der kun underkraven som jeg syr sammen og vupti,
er vi begge glade. Den sorte er nu klar til i morgen aften :)
 
 


onsdag den 12. september 2012

DIY halskæde !

 
 
Med et råt twist !
 
Man mangler lige det ekstra pift til festen, og syntes
faktisk at de gamle perler er lidt for kedelige.
Hvorfor så ikke opdatere med en farve som matcher tøjet ? 
Man hækler simpelthen imellem de enkelte perler.
Valg af garn og nål bestemmer det endelige resultat.
Start med en række fastmasker.
Hvilke masker og mønster man så vil bruge,
tjae det må humør og temperament bestemme.
 


tirsdag den 11. september 2012

Nemmere end nem !

 
Det er lige noget for mig !
Jeg er jo ikke den store syerske uanset hvad nogen
måtte tro eller mene. Og derfor glæder det mig, at jeg har fundet
mig en tunika i Bilka som jeg har kunnet bruge til mønster
til denne sag. Og det bedste ?
 hurtigklippet, hurtigsyet, hurtig over hovedet :)
 
 



mandag den 10. september 2012

Blåbærmuffins og sutsko !

 
Frisk fra ovn og hæklenål !
 
 Nu skal sutskoene lige
en tur i vaskemaskinen og filtes, så er der en barselsgave
klar til en lille ny :)

lørdag den 8. september 2012

Dase Anton !


Han forstår at nyde det !
Vores kat, nåe ja og husbond også. For man
kan selvfølgelig ikke flytte sig så længe katten har placeret
sig sådan på ens fod og nyder livet. Det er sommetider
de mærkeligste stillinger den kat finder sig til rette i.
Jeg selv fik hæklet lidt flere engle i aftes og syet et lille
lommeetui i noget af mit "foræringsstof"


tirsdag den 4. september 2012

Noget på nål, flasker og glas !

 
Er altid godt for sjælen !
 
Nål: et tæppe
Flaske 1: bronzefennikelsnaps
Flaske 2: chokolademyntesnaps
Glas: hjemmegjort lemoncurd til friskbagte boller
 
Så er vi kørende denne første tirsdag aften i efteråret
 
God aften :)
 
 


mandag den 3. september 2012

Tak for hjælpen !


Til medbloggere !
 
For at have sendt mig søde stofstykker
til sættehylden jeg snart skal i gang med.
Jeg har lavet en lille testhylde inden den store
udfordring kalder. Det blev et lille hus som rummer nogle
glade dyr. Jeg har bejdset hylden fordi jeg godt kan
lide når træets årer trænger frem.
 
Tak til:
 
Dorte  Gitte  Helle  og Diana
 
fordi i overskudsagtigt sendte mig nogle af jeres skønne stoffer :)


søndag den 2. september 2012

Kvædemarmelade !


5 liter blev det til !
 
Og selvfølgelig har vi ladet en masse sidde
til hårdere tider til fuglene, pindsvinene og alle
de andre skønne væsener som hygger sig på vores matrikel.
Det er altid en fornøjelse når man åbner sine
egne hjemmegjorte sager. Dog kommer det ikke
på brødet i dag, da vi skal hygge med ostelagkage
med det ene formål at støtte Red Barnet.
Den lokale bager sælger dem 
Vi spiser dem med glæde
Red Barnet modtager de 50 %.
Det må være en Win Win :)


lørdag den 1. september 2012

Stofindbundne studiebøger !

 
Kom gennem maskinen i aftes !
 
Vores datter er jo startet på sit studie, og har
allerede brugt 1900,- på bøger (ja, kun 4 stk)
Hun har altid passet godt på sine ting, og er bestemt ikke
blevet mindre øm over tingene efter hun selv skal
 have penge op af lommen. Hun spurgte mig derfor om
jeg ville hjælpe med indbindingen.
Hun fik lov til at rode i stofbunkerne og
så syede jeg omslagene. De er lavet på
nøjagtig samme måde som hvis man laver omslag
af papir til bøgerne. Jeg har lavet en stikning foroven
og forneden således der blev dannet "lommer"
til at stikke bøgerne ind i.
Jeg ved allerede hvordan jeg kan forbedre
de næste, for der kommer mange .....
 


fredag den 31. august 2012

Hæklet taske/net !

 
Fik sin hank !
 
Et rigtig hyggeligt lille projekt
(lige efter min smag så)
Tror der er godt gang i disse små net rundt omkring.
Jeg har lavet den i en str. der hedder 22 x 24 cm.
Jeg har lavet den ensfarvet,
men det er jo kun nål og garn der bestemmer str.
Opskriften har jeg fundet hos
 
 


mandag den 27. august 2012

Første skoledag !


 
For vores datter !
Endnu engang. Og jeg tror det var med lige så mange
sommerfugle i maven som da vi fulgte hende
til start i børnehaveklassen. (denne gang var vi bare ikke med
til at holde i hånden og berolige om at alt nok skulle gå)
I dag er hun nemlig startet på bioanalytikeruddannelsen.
Vi ønsker hende alt mulig held og lykke
med uddannelsen og håber hun bliver rigtig glad for sit valg
 for det fortjener hun !!!
(billedet er lånt på google)
Den lille taske mangler lige de sidste omgange med hank


lørdag den 25. august 2012

Hurra for regnen !


Så hygger jeg nemlig !
 
Jeg er så heldig at arbejde på et sygehus som
tænker på sine medarbejdere, bla. med take-away ordning
til billige penge (45,-) og det er altid baseret på lækre og gode
råvarer. Noget andet end pizza som jo også er dyrere.
I aftes stod den på tapas. Der var skønne friskbagte brød med som i ikke
lige kan se på portionsanretningen. Men jeg spiste altså ikke alt
min pesto (og lidt af pølsen er gemt til min madpakke)
så lige nu er det smidt ovenpå et foccaciabrød som
lige mangler sidste hævning og nogle tomater henover.
Ugens knækbrød er baseret på speltmel.
Sidst men ikke mindst vil jeg hygge mig med
mit nystartede hækletøj, for har brug for at lave INGENTING i dag 

tirsdag den 21. august 2012

Cowboyderboks !


Blev første projekt !
Af mit nyerhvervede gamle stof.
Og så har husbond igen ladet sig inspirere af min samlermani
blandet med en udtalelse i et madprogram.
Så nu er jeg både råvaresamler og
råvarerastløs
Da ikke nogle helt dårlige titler vel ?




søndag den 19. august 2012

Her er grunden !


Til min store glæde den anden dag !

3 poser med cowboystof direkte klar til krea...
Og nu ikke for at gøre nogen misundelig, men sendte husbond
forbi i går for at hente det sidste de havde i genbrugen.
(sådan cirka lige lidt mere end det viste)
Hvorfor bruge krudt og energi på at samle gamle cowbouydere,
sprætte op osv., når  det er gjort for en til en 10ér posen.
Jeg er allerede hoppet i stykkerne, og øver mig i at
quilte på maskinen. Og her har jeg ikke helt tænkt mig om,
for behøvede vist ikke isolering mellem mine stofstykker
 lige til det jeg vil sy denne gang..
Desuden kunne jeg vist godt have nøjes med færre stikninger.
I aftes fik jeg lavet nogle engle i sofaen.....




lørdag den 18. august 2012

Soveand !


ZZZzzz !!!
Jeg fik syet anden i går. Dog vil jeg nok
ved den næste vælge også at give selve næbbet mere fylde.
Og så var det dagen hvor jeg slog et smut en tur forbi genbrugen,
 hvor jeg faldt over nogle gode poser. I får at se senere hvad de indeholdte.
Nu er vi der hvor husbond kalder mig forrådssamler i
stedet for kreativ ! Han mener bestemt ikke at jeg får tingene
brugt i min levetid. Men men, der skal jo også være
noget til næste generation ikke ? ;)


fredag den 17. august 2012

Hybensnaps !


Står nu på hylden og trækker
(Ja ja, vi har en del af den slags)
Men altså så skal ens fridag jo gå med noget.
Så efter morgenrengøringen blev der plukket hyben.
Nu skal de blot stå 1 måned,
så har vi endnu en variant til hygge :)
Jeg rydder stadig op i skuffer, og faldt over et
mønster til en soveand som Helle har været sød at tegne
over til mig fra en af hendes bøger.
Og det var så engang i december 2011, men det taler
vi ikke højt om !!
Jeg har allerede broderet øjnene, så nu skal maskinen i gang.

Velkommen til nye læsere !!
(så skønt, måske jeg snart skal skyde en tak fordi i gider-away i gang)


onsdag den 15. august 2012

Stribevis af vin på flasker !


Hyldebærvinen 2011 !

Er nu tappet på flasker.
Husbond har leget med opstillingen
(vel egentlig mest fordi det skulle se ud af noget)



tirsdag den 14. august 2012

Ny portion knækbrød !


I godt selskab !
Vi  har fået ny tekande fra le´creuset.
Ja ja, vi havde flere kander, diverse stempel osv.
Genbrugen er nu beriget, for de fejlede
bestemt ikke noget
Nu er det bare sådan at te smager bedst når den er fra en
rigtig tepotte. Måske indbildning, men vi er rigtig glade
for den allerede. (der fulgte 2 tekrus med)
Og så var den på bud....
Aftenhyggen ??
Knækbrød med pottevis af te



mandag den 13. august 2012

Minibyen !


Fik besøg !

Den ligger nemlig også i den Geografiske have i
Kolding som vi besøgte fredag aften. Imponerende hvad folk
får de små aftentimer til at gå med. Alle murstene er hjemmegjorte
og husene er flot muret. Det er frivillige som står for driften
og vedligeholdelsen af byen. Jeg måtte selvfølgelig have et
close-up af bogbinderens butik, da husbond er uddannet håndbogbinder.
Desuden huset med ØLskiltet, som jo hjemmebrygges her på matriklen.
Og ja, det er min fod i kan se gå gennem gaden.
Det viser meget godt størrelsesforholdet :)


lørdag den 11. august 2012

Lysfest !


I aftes i den geografiske have i Kolding !

Husbond og jeg har overnattet i Kolding i nat.
Der opdagede vi at der blev afholdt lysfest i den geografiske
have, og besluttede os for at tage derud. dels fordi vi aldrig har
været der, og fordi det var den smukkeste aften.
Mens vi ventede på skumringen gik vi rundt og nød
den smukke have, fik en god kop kaffe at varme os
på (naturligvis med en lækker muffin til) da det blev køligt.
Stemningen var helt i top, og en lokal musiker gav den
lige på akustisk guitar til.
Haven er bestemt et besøg værd om du skulle komme forbi 




torsdag den 9. august 2012

Nåleetui og hjælp fra medblogger !


Er hvad posten kom med i lørdags !
Jeg har længe været lun på de søde
nåleetuier som Elin med bloggen
Kys En Frø laver, og bestemte mig for at
købe et til en meget favorabel pris hos hende.
Desuden har jeg efterlyst drengede stofrester
til en sættehylde jeg skal have lavet. Vups var
Dorte fra Mange Bække Små sød at sende mig nogle
søde stykker. Desuden har Helle Jescika lovet mig noget
uglestof. Skønne blogverden.
Jeg kan stadig bruge nogle stykker hvis du ligger inde
med et "overskudslager"
 

onsdag den 8. august 2012

Spise med Price !


Sådan cirka !
For vi havde nemlig ikke rigeligt med smør
og slet ingen fløde. Vi havde heller ikke morkler,
men portobello svampe.Vi havde ikke porrer nok, men
supplerede med rød peber. Vi havde ingen hønsefond,
men brugte grøntsagsbouillon.
 Alligevel blev vores porrestrudel en ren lækkerbidsken.
Hr. Price´s originale opskrift finder du