lørdag den 31. december 2011

Kransekage til 30 !


Så mon ikke der er nok ?
Vi skal nemlig kun være os to nytårsaften.
Alligevel har husbond bagt kransekage til 30.
Han brugte opskriften HER 
nemlig Mette Blomsterbergs fra det søde liv
Og det fornægter sig jo ikke at han er viking, så derfor
skibet på toppen.

GODT NYTÅR TIL JER ALLE !





fredag den 30. december 2011

Der ryddes op !!


Efter datterens barndom !
Nu er den nemlig ved definitivt at være forbi.
Jeg viser jer hvorfor efter nytår.
På loftet har disse stået godt pakket ind i flere år.
De er flotte og som nye (hun har altid passet godt på sine ting)
Nu skal de væk, men hvem vil købe sådan nogle nu om dage ?

onsdag den 28. december 2011

Vinderen er....


Nu udtrukket !
Jeg lokkede med husbond denne gang :)
Alle lodder og stykker blev blandet i et stort fad.
I alt 56 lodder og 560 stykker.
Den heldige vinder blev
Tillykke (eller vi får se)
Jeg begynder straks i det nye år at flette de mange
stykker til en taske.
Skal nok vise nogle smugkig frem




tirsdag den 27. december 2011

Jeg må vise...


Julegaven fra min datter !
Hun har givet mig en stor gave. Ikke blot det at
hun har inviteret mig til London til sommer, men
også hendes tilkendegivelse af at vores første og indtil videre eneste
mor/datter tur havde været en stor succes og at hun stadig
tænker tilbage på den med stor glæde.

Pakkerne nederst i billedet er såmænd de ankomne
kuverter med lodder. De sidste kan nå frem til og med
i morgen, hvor jeg trækker en vinder af min giveaway !

mandag den 26. december 2011

En rank ranke !


Til julefrokosten hos mormor !
Min mor stod som altid for julefrokosten 1.juledag.
Heldigvis havde hun forberedt ALT i god tid.
Jeg laver som regel en juledekoration til bordet.
I år havde jeg rigtig meget gran jeg ikke havde fået brugt
af flere årsager. Så derfor lavede jeg en ranke med
lidt pynt med kugler og nødder.
Desværre havde jeg ikke fået kameraet med, for den passede
perfekt på det røde julebord, så i må nøjes
med den "rå" udgave :)




lørdag den 24. december 2011

Til alle jer fra mig !


Med ønske om en glædelig jul !

Til alle jer som læser, kommenterer, inspirerer dagligt
og som har gjort det at starte bloggen til en´ af
de bedste ting jeg har gjort for mig selv i 2011

Juleknus Birgit




I dag skulle jeg trække en vinder af min giveaway.
Jeg har dog fået et par mail om at stykker er afsendt men endnu
ikke modtaget. Derfor venter jeg lige på posten så alle
jer der har brugt tid på at samle og klippe er med i puljen.
De af jer som ikke når det inden 28.12 falder desværre fra
Og i andre må altså lige vente på afgørelsens time lidt endnu :)






fredag den 23. december 2011

Gertrud Sands Wc ?


Det kunne man godt tro !
Det er det bare ikke. Det er juletoilettet i min afd.
Hvem der dog har startet sådan en fjollet tradition, hvor der
år efter år kommer flere og flere skøre indslag op på
hylder og vægge får i ikke MIG til at fortælle.
Kan kun fortælle at der er smadder hyggeligt når  man sidder
 og syr nisser i dunkel belysning :)
Jeg har kun vist jer de "pæne" detaljer, hvis nu
børn, ældre eller svagelige skulle tage et kig med
Dejlig lillejuleaften til jer alle !

onsdag den 21. december 2011

Turtelugler !


Er der noget der hedder sådan ?
Tusind tak til Elin Emilie med bloggen Kys en frø
for den superskønne pude som jeg vandt i hendes giveaway for et
stykke tid siden. Jeg kunne selv vælge motiv og farve på puden.
Den er blevet superflot. Havde faktisk planer om at den skulle være en
gave til datteren, men nu ved jeg ikke rigtig, tror den er MIN !
Jeg skal i gang med at pakke gaver ind etc.
Og ellers skal jeg bare have styr på det jeg ikke har...... 
God aften til jer alle :)



tirsdag den 20. december 2011

En Lordi jul ?


Nej selvfølgelig ikke !
Kunne jo ellers være fortsættelsen på mit indlæg i går :)
Faldt lige over billedet fra niecens 18 års fødselsdag for nogle år siden.
Temaet var Melodi grandprix og min udklædning var Lordi som
vandt i 2006 med Hard Rock Hallelujah 
Husbond foretrak dramaqueen (det billede må i vente med)

Gad vide om jeg kan nå julekortene ? Måske jeg blot
skal lade kort være kort i år. Det tror jeg faktisk jeg vil, og næste
år sender jeg så kun til dem der skriver en hilsen til os.
Egoistisk ? Næe det ligger ikke til mig
Men jeg tror at man nogen gange skal gøre op med sig selv hvorfor
man gør nogle bestemte ting, og dette er en af dem !
Så vil jeg hygge mig med at lave stjerner i stedet.....


mandag den 19. december 2011

Noget lugter !


Og det er ikke mine fødder !
Nissen sidder på vores "lokumsdør". Skiltet har været her siden
vi købte huset, og ja det hører bare med til en gammel gård fra 1827 ikke ?
Tænk sig pludselig er december smuttet forbi MIN næse, jeg tror
jeg har haft andre ting i hovedet dette år !
Jeg er endelig kommet i gang (næsten uden tvang) med at strikke nye
sutter til husbond. Han syr selv filtsåler på når de har været i maskinen.

Velkommen til mine nye læsere !!





søndag den 18. december 2011

Nu kommer stykkerne ind !


Til min julegiveaway !
Som jeg trækker en vinder af juleaften. Du kan stadig nå
at være med og give mig en udfordring i forhold til
udseende og størrelse :)
Tak for de allerede sendte bidrag

torsdag den 15. december 2011

Træerne er pyntet :)


Så nu er julemanden glad !
Og de er da meget kønnere end plastiktræet han havde før
(hvis jeg selv må sige det)
Husbond havde lavet æbleskiver til aften.
Jeg er lidt stille pt. da min mor er indlagt og jeg
derfor ikke har krudt til så meget andet end arbejde og besøg.
Alligevel kigger jeg forbi af og til hos i andre :)







mandag den 12. december 2011

De der juletræer !


Som skal færdiggøres !
Er blevet filtede og skal nu have lidt pynt på.
Det har været en meget hektisk weekend med megen køren
og ingen hjemmetid. Men i dag skal det lykkes, så de kan komme
ind i stuen til julemanden. Så kan det lille plasttræ gøre nytte
andetsteds. Kender en som snart får brug for sin egen pynt !
Grønkålssuppen er bare pral, fordi jeg har en husbond som
sørger for mig i denne tid hvor vejret  kun er til varme supper :)



søndag den 11. december 2011

Dejlige adventsgave !


En skøn gevinst fra CHHAN !

Jeg har været så heldig at vinde et ark med
de skønneste illustrationer med mal selv kravlenisser
fra CHHAN i hendes adventsgiveaway.
Jeg er vild med hendes streg. Man bliver i super humør.
Arkene samt andet kan købes i hendes Butik
Tak for dejlige Toke og Tove :)




lørdag den 10. december 2011

Stjerneaften !


En kold og stormfuld aften !
Var nørkleklubben samlet. Vi lavede stjerner
under Henriettes tålmodige og meget pædagogiske tålmod.
Du kan finde hendes  DIY HER og HER
Jeg skal lave mange flere. I går viste jeg den "lette"
på job. Snak om populære stjerner og her har vi nogle af dem.
Henriette havde også nogle søde slikstokke med til en af mine troldegrene
Tak til tøserne for en hyggelig aften !

torsdag den 8. december 2011

Nørkleklub !


Lige om lidt !
kommer de dejlige tøser Gitte Henriette og Helle til
kreaaften hos mig. Denne gang skal vi lave stjerner efter
Henriettes anvisning. Jeg har det klar jeg fik besked på.
Er lige ved at hæfte ender på mit "lille" strikkeprojekt så jeg kan
få det smidt i maskinen til filtning. I morgen håber jeg at
få dem færdig. Lige sat dem lidt op af væggen som
en lille hjælp så det nu skulle kunne ses hvad det er :)
en lille bitte dekoration er det blevet til og lidt småkager til hyggen !





tirsdag den 6. december 2011


Arbejdsnisser !
Husbond og jeg gav hinanden en udfordring og har lavet hver vores
nisse i fimoler. Jeg har syet tøjet og husbond har lavet trillebør.
Der er kommet lidt bodybuilder over dem, men de slider også !
Hr. nisse kører kul og træ.
I farten er tænderne smuttet. De ligger i  trillebøren :)
Fru. nisse laver alle de huslige ting der skal gøres

Og lidt mere nostalgi. Håndaftrykket er datterens fra 1996

mandag den 5. december 2011

Mere juleri !


Dejlig søndag !
Bette salg... Men hyggeligt var det. Mødtes med
Helle og dennes veninde. Det var kun 2 timer til et julearrangement
så lige til at overskue dagen efter en julefrokost :)
Jeg har fået "syltet" lidt flere nissenumser og så skrider mit
lille projekt frem på pindene. Bliver to ens men ikke lige store :)
I dag har jeg formiddagshygget med et par kære "gamle" kollegaer

søndag den 4. december 2011

Julebag !


Så er der bagt !

Jeg nåede lige at nappe et par billeder inden jeg smuttede
til julefrokost. Mormor havde bagt jødekager hjemmefra, og
dejen til vaniljekransene var lagt. Min datter kan selv nu
så det er vist mest for hyggen de står der :) Men dejligt er det
at jeg har min mor og datter som vil bage for mig.
Mormor sagde hun, "du kan være sikker på at oldemors opskrift
altid kommer frem når jeg skal holde jul i fremtiden".
Så mente mormor at hun lige så godt kunne få hakkeren med det samme
Det er da KÆRLIGHED..... og ren nostalgi





lørdag den 3. december 2011

Julenostalgi !


Den er god nok !
Jeg er ellers ikke den store nostalgiker. Men lige i disse dage
kommer det altså til mig. Pakkekalenderen lavede husbond og jeg
sammen året vores datter blev født (1992). Det var vigtigt for os
at give hende noget vi selv havde lavet. Og tænk i dag er det stadig det første
der ifølge hende 19 år senere skal op når der skal jules.
(nu står der blot en adventspakke på gulvet)

 Nissen lavede hun selv
som 7-årig. Vi har ikke som mange gemt alverdens ting og
sager fra barndommen, men denne betyder rigtig meget for mig.

I dag kommer min mor og bager vaniljekranse som traditionen
byder sammen med sit barnebarn. Jeg har ikke været med i mange år, det
er deres stund sammen. Nej, jeg smutter til julefrokost med
12 kvinder (bliver da vist ikke kedeligt)

På pindene har jeg et nyt lille projekt !

torsdag den 1. december 2011

1.december, kom julehumør


Bare en lille smule !
Jeg har fået lavet kalenderlyset, og der ligger bunker udenfor
til kranse og alt mulig andet. Mangler lige energien og overskud lige i dag
Mon ikke det kommer de næste dage som byder på en pigejulefrokost
(det plejer at være ganske livligt) og julemarked sammen med
Helle. Lørdag kommer min mor og bager årets vaniljekranse med
min datter, så plejer duften at kunne glæde en´
Jeg vil putte mig på sofaen og lave nada (måske lidt strik så da)
God aften til jer :)

mandag den 28. november 2011

Mosmutter !


Julen står ved døren !

Om ikke andet står der en stol :)
jeg har på min fridag været på en dejlig solrig
tur i skoven med min mor i formiddags. Vi har samlet mos kun til MIG.
Jeg elsker at arbejde med mos så derfor blev der slæbt to
store sække med hjem. Familien er ikke altid lige vilde med december
hvad det angår, for de mener vi har det overalt når jeg først går i gang.
Nå men en af de små klapstole som jeg har gemt til pileflet
har fået en lille make-over og er sat sammen
 med et lille bord i hjørnet ved døren.
Nu mangler jeg blot at "dække" bordet for at byde gæster velkommen


søndag den 27. november 2011

JA, det er små numser !


Nissenumser !

Helt ærlig mor, er det R... ?
Ja, det er fra små nisser jeg har skrællet :)
Min nu snart voksne datter syntes det er for groft.
Hende og husbond blev alligevel enige om, at havde
de endda bare været lavet i marcipan, så kunne de forstå det.
Nå men jeg hygger med rumper i dag. Jeg skal bruge dem til
at lave små delikatesser med. Skal vise dem frem når jeg er færdig.

Velkommen til mine nye læsere :)

lørdag den 26. november 2011

Babystrik og klejner :)


NU skal jeg også i gang !

Jeg må hellere begynde at gøre klar til i morgen.
Det er dagen efter julefrokost og i morgen skal der pyntes op.
det er fast tradition at min datter og jeg julepynter 1. søndag
i advent. Der skal lige gøres rent, men jeg sidder og hygger med lidt
babystrik og et par klejner. Husbond mener klejnerne har fået lidt for meget
hvis man dømmer dem efter farven ;)



fredag den 25. november 2011

Honningkagemænd og hygge !


Så fik vi den på plads !
At være en del af en dejlig nørkleklub handler ikke om
hvor meget vi producerer men hvor meget vi egentlig hygger
og inspirerer. Jeg fik øvet mig på knaphulssting
(har jeg vist kunnet for mange år siden) og fik hele 3 honningkagemænd
med hjem i  min pose i aftes.
Tak til Helle Gitte og Henriette for endnu en hyggelig
"bare fordi vi kan lide at være sammen" aften
Vi ses om 14 dage hos mig :)



Bidrag til giveaway


Så er første bidrag til min
ankommet med posten
Hele 230 stk, så det tyder på at tasken
måske ikke bliver helt lille endda :)
Det betyder 23 lodder til første mand.
Det bliver rigtig spændende at se de efterfølgende som kommer

tirsdag den 22. november 2011

Kringler hører julen til !


Ingen jul uden kringler !

Jeg har lavet den første og det helt uden ovn :)
En god stor en af slagsen...
Gitte har brugt hvide perler som sukker.
Jeg er jo mere naturpige så derfor har jeg brugt træperler i natur.
Jeg skal have lavet nogle flere i forskellige str. bla til at
sætte på værtindegaverne i december måned.

mandag den 21. november 2011

Der er noget farligt indeni !


Nej faktisk ikke !

Det i ser her er en såkaldt stormgæring.
Den er rigtig effektiv denne gang.
Husbond er ved at lave Brombærportvin af sommerens
bær som er "importeret" fra det dejlige Endelave.
Men sjovt ser det ud når gæringen er på sit højeste.
Vel nærmest lidt alla et sæbebad.






Julemarked Horsens !


Lørdag formiddag var jeg med Helle
 en tur i Horsens til kreajulemarked.
 SE lige mit fede armbånd fra  KB-Art.eu som jeg absolut måtte
have. Det stod i supergod kontrast til den fine tunika jeg havde
på til fest om aftenen (og så har man jo altid en knap ved hånden)
Desuden fik jeg den lovede krammer af Jane samt nogle af
hendes søde gavemærker.
Hos Laura fik jeg købt et klejnekit som skal gives væk. Fortryder
lige jeg ikke købte hendes foxy-mønster for det er sejt.
Vi rundede turen af i Søstrene hvor vi købte filtkugler som skal
bruges til torsdagens møde i nørkleklubben.
Tak for et hurtigt møde Helle :)

søndag den 20. november 2011

Julemarked !


Jeg var på arbejde !

Mens min datter passede vores lille bord til det lokale
julemarked. I år var det rigtig dårlig besøgt.
Sikkert  fordi man havde lagt det samme weekend som
flere store markeder i omegnen.
Billedet er fra før åbningen, men efter sigende var det ikke
fordi de blev overrendt. Lidt ærgeligt, for jeg
tror det her er sidste år med julemarked i vores
lille by som efterhånden begynder at ligne en af de
berømte "udkantsbyer".

Mange ville ikke betale f.eks 150,- for en af mine bokse/toilettasker,
og så er de bare ikke til salg for der ligger jo arbejde og sjæl i dem.
Men nu har jeg så til gengæld rigtig mange af tingene til de som har
spurgt mig via mail. Skriv blot igen :)

Sidst men ikke mindst kan tingene jo gemmes til " engang ved lejlighed"

fredag den 18. november 2011

I morgen !


Lørdag formiddag !

Skal jeg mødes med  Helle
til julemarked i Horsens
Desværre kommer Gitte og Henriette ikke med
(tænker på jer)
Jeg glæder mig til at se hvad alle i dejlige piger disker op med.

torsdag den 17. november 2011

Lavt blus !


Jeg kører på lavt blus !
Denne uge har og vil fortsat være meget travl og kaotisk
såvel arbejdsmæssigt som privat.
Jeg er fysisk og kreamæssigt lidt træt så det bliver ikke til meget.
Om aftenen får jeg taget nogle små korssting
inden jeg bogstavelig talt dratter om på sofaen.
Jeg har fået  pakket nogle små
"juleværtindegaver" nemlig lyslygter til marked søndag.
Tærten på billedet har datter og svigersøn bagt :)




tirsdag den 15. november 2011

Lidt mere til julemarked !


Lidt mere !
Har jeg færdiggjort til det lokale julemarked.
Jeg kommer ikke selv afsted da jeg har søndagsvagten,
men datter og svigersøn har lovet at passe boden

mandag den 14. november 2011

JULEGIVEAWAY 2011 !



Giveaway for faste læsere !

Inspireret af Lene og hendes ide med at alle skal yde før en´ kan nyde
 sætter jeg med bankende hjerte denne giveaway i gang.
Resultatet afhænger af jer.
I sender mig stykkerne og jeg laver tasken.

Flg. gælder
Materialet skal være plastmateriale (ex. kaffeposer)
Materialet må ikke være tyndere end chipsposer
Materialet skal være rent
I skal sende stykker til mig med et præcist mål på 14,5 cm x 7 cm
(ellers kan jeg ikke flette, og de bliver kasseret)
I får et lod for hver 10 stk i sender
(der skal bruges rigtig mange)


Om det ender med en lille pung eller en skuldertaske
ja det er jo helt op til jer.
Selv farvesammensætningen bliver spændende at se !

Læg en kommentar og send mig en mail, så får i min adresse

Det giver ikke ekstra at linke, men mulighed for en større taske :)
Send gerne en hilsen med til vinderen


Håber i er friske på denne lille juleleg

VINDEREN TRÆKKER JEG SELVFØLGELIG 24.DEC
(hvilket også er sidste frist for lodder)

Se evt. en af mine tasker præsenteret HER



søndag den 13. november 2011

Smid aldrig noget ud !


Jeg har sagt det før !
Og siger det gerne igen :) Lad nu være med at smide noget ud.
Man kan få brug for det.... Denne gang har det dog ikke ventet længe.
Datteren har flettet stjerner og jeg brugte resterne til flagranker.
De er pakket og klar til julemarked.
Så nu har hun fået kraftig besked på at gemme enderne ved de
næste hun fletter så jeg kan lave nogle flere.
Nu kan jeg mærke at julen alligevel sniger sig ind i huset :)

lørdag den 12. november 2011

Engle daler ned


Jeg slapper af....

Efter nogle lange dage med masser af faglig input.
Jeg har hæklet engle i dejlig vamset ren uld.
Opskriften har jeg købt hos Tante Hanne
De er hæklet i Drops Eskimo med nål 8
Jeg sidder også og klipper små flag af papirsrester
fra... det ser i lige senere   



Vinderen er trukket !

Kort og godt !

Og nu kommer det sjove, for det var jo netop
grunden til at jeg lagde wallstickeren på som en
giveaway. Hvis i altså husker det ?
Nemlig at jeg havde fået en ekstra fordi min egen var med
stavefejl, eller fejl og fejl men der står dråber med P som i det
norske ord. Husbond havde nået at sætte min op og derfor var det den rette med dansk B
som blev udloddet. Og vinderen ER
som også altid er sød at lægge kommentarer på min blog
Tillykke Hilde, du får nu den danske tekst op på væggen din 
Det er humor !

Send mig din adresse og jeg sender postmand Per afsted til Leirfjord


fredag den 11. november 2011

DIY paddehatte af cement !


DIY paddehatte i cement !

Jeg er blevet spurgt om jeg ikke kunne komme med en DIY på de
paddehatte jeg viste frem i et tidligere indlæg.
Gerne :) Here we go....


Du skal bruge:

Rapid cement (alm kan også bruges, tørrer dog langsomt)
sand
gammel spand eller bøtte til at blande i
handsker (hvis du ikke  vil have hænder som en murearbejdsmand)
potter i forskellig størrelse (afgør str. på paddehatten)
husholdningsfilm
pinde alt efter humør
små søm
store søm


1. Sav dine pinde til, og sæt 2 små i den ene ende og et stort i den anden

2. Fyld fugtigt sand i potten

3. Lav en fordybning i sandet med tanke på at det er her hovedet formes

4. Beklæd fordybningen med filmen

5. Bland 1 del cement med 4 dele sand samt vand til en passende konsistens
(må ikke være for våd)

6. Hæld massen i potterne med film

7.Vent et lille øjeblik og sæt enden af pinden med de små søm i massen
(de kan ret hurtig stå af sig selv)

8. Når der er gået 5-10 min kan du lave lameller med et søm eller en pind

9. Efter 1 times tid er det en god ide at løfte lidt i filmen da man ellers risikerer
en kant på paddehatten som ikke er så pæn

10. 24 timer senere har du en dejlig paddehat som kan holde udendørs
Sæt dem f.eks i grupper under en busk.

Du kan evt. inden massen hældes i potten lægge blade eller andet
så får du nogle vidt forskellige resultater
Og ellers er der jo frit slag om de skal laves i vaskebaljen eller snapseglasset :)




torsdag den 10. november 2011

Pakke fra Annes hyggehjørne !


Jeg har fået en dejlig pakke fra
Anne i pakkelegen.
*flotte hæklede stjerner som jeg vil glæde mig til at hænge op
*en sød uro som lige nu er hængt op :)
*en bog med lækre chokoladeopskrifter
*papir til mine projekter
*små søde kort og klistermærker

Tak til dig Anne !






onsdag den 9. november 2011

Bamsen kom !


Den skønneste bamse !

Er kommet ind af døren med posten.
jeg havde vundet den hos
som var sød at gemme den til lillepigen var ankommet.
Nu er den færdig efter at jeg endelig kunne sende de
helt korrekte tal afsted. Jeg tror det bliver en meget
kærkommen hilsen.
Tusind tak igen Mayse !!


tirsdag den 8. november 2011

Så kører bussen !


Den gule bus !
Som jeg har testhæklet  for Tine med bloggen
Det er en supernem DIY som hun har lavet.
Hun har brugt legohjul på bussen men jeg har ikke lige
et barn i legoalderen mere så jeg hæklede nogle i stedet.
Tine lave iøvrigt nogle rigtig søde hæklerier :)
Jeg ved ikke helt om den sidste bus er kørt herfra,
men opskriften bliver helt sikkert gemt !!
Tak for den Tine :)





mandag den 7. november 2011

Testhækler !

Jeg er her endnu !
Efter at have holdt fri hele weekenden.
Narh helt fri har jeg ikke holdt og har faktisk ikke
tid til dette indlæg for jeg testhækler for en blogger.
Hvad det bliver til skal jeg vise jer straks jeg er færdig.
Gerne senest i morgen da jeg skal på kursus resten af ugen.
Så altså en travl uge forude :)
Må det blive en god uge for alle derude !

fredag den 4. november 2011

Endnu et par !


Har set dagens lys !
Igen har jeg brugt det dejlige Alpakka.
Det kan jeg godt forfalde til.
Pulsvarmerne (håndledsvarmere er jeg lige blevet irettesat,
de andre er små korte sager !) har jeg hæklet efter opskriften som
du kan finde lige HER
Jeg er træt som ind i..... derfor holder jeg simpelthen
blog, venne, familie, opgave, hobby (narhh måske lidt)
 osv. fri i weekenden !

RIGTIG GOD WEEKEND DERUDE :)

Det tæppe jeg IKKE vandt !


Fik jeg lov til at røre !
Det tæppe som heldige Henriette stak af med
foran næsen på mig. Det skønne tæppe som Lene
vel egentlig havde tiltænkt mig ;) Det tæppe som jeg så
bare må beundre hver gang vi samles til nørkleklub.
I aftes var vi et ekstra medlem ud over Henriette, Gitte og jeg.
Vi har nemlig fået Helle med i kredsen.
Gitte havde nogle ideer med til hvad vi kan lave de sidste gange inden jul
Vi snakkede mest (vel ikke nogen nyhed)
Tak for en dejlig aften piger !

Billedet nederst i venstre hjørne er aftensmaden
som husbond havde klar efter min senvagt inden jeg
hastede videre i klub

onsdag den 2. november 2011

Så blev jeg færdig med sjalet !


Skønt !

Jeg er jo ikke den hurtigste på jord eller den
der holder mig til en ting af gangen for så havde mit
sjal nok været færdig lidt før. Men i betragtning af alle
de begynderproblemer  jeg havde med Crocodile stitch er jeg egentlig
ok tilfreds med tiden jeg har brugt på det.
Datteren var hjemme til hygge i aften. Hun har klippet enkle men friske
manillamærker så jeg kan sætte pris på mine ting.

Nu er jeg begyndt på et par pulsvarmere mere :)
I morgen aften står den på nørkleklub i Odder !

tirsdag den 1. november 2011

Jeg lover !


At i nok skal få fred for mig nu !

Jeg skal nok lade være med at vise flere frem.
Jeg er måske gået lidt over gevind med de her boxe, men
sådan er jeg bare. Når endelig der er noget jeg kan finde ud af
sker der et eller andet med mig ;)
Disse har jeg lavet til vidresalg ved det lokale julemarked.
Der ligger lidt flere og venter på symaskinen.

mandag den 31. oktober 2011

Appelsin/kaffelikør !

Jeg holdt fri i dag !

Det betyder at jeg ikke laver  for meget men alligevel en smule :)
Jeg startede dagen med at lave de søde kogleblomster.
så har jeg hæklet ihærdigt på mit sjal for at færdiggøre det.
NEJ , det er da løgn manglede max 5 meter garn.
Butikken jeg har købt garnet i har selvfølgelig lukket om mandagen !
Jeg fik i stedet lavet appelsin/kaffelikør.
Det er den kendte 40404040 opskrift som findes rundt omkring.
dog har jeg moderet den med flere bønner og en ekstra appelsin.
Jeg skærer altid appelsinen i skiver i stedet for at stikke
40 gange med en gaffel (hvem fandt lige på det)
Så næe, det eneste jeg følger er vist de 40 huggede stk. sukker
nåe nej der bruger jeg så lige hugget rørsukker
MEN de 40 dage dem overholder jeg
(hvis ikke det altså lige skal prøvesmages inden og smager fortrinligt)

Og så er det dagen hvor jeg har fået fast læser nr 175
Det er da fantastisk så mange vil læse med
Velkommen til :)

Magiske måneder !!


Som jeg kort fortalte i går mødte jeg
Helle Schjønning på messen i Fredericia
hvor hun  stod med sin nye bog
"Magiske Måneder"
Vi stod og slugte billederne råt og det kære væsen
forærede os bogen blot fordi vi  er bloggere.
Se endnu en dejlig ting ved dette univers :)
En lille hilsen kom der også med fra Helle.

Det er et diger opslagsværk/almanak på over 400 sider.
En bog fyldt af skønne billeder, ideer og opskrifter.
Den følger årets gang og er opdelt i måneder.
Jeg bestemte mig i  morges for at virkeliggøre en af ideerne.
I morgen går vi jo ind i november og det første jeg mødte for denne måned
var kogleblomster. Så dem har jeg lavet nogle stykker af.
Hvordan det gøres kan man se i bogen


En rigtig dejlig bog for hele familien
Store som små

Tak for bogen Helle !

søndag den 30. oktober 2011

Vi rullede alle !


Henriette Gitte og jeg !

Det var første gang jeg var til messe i Fredericia.
Har set rundt omkring at nogle var skuffede. Tror det er alt efter hvilke forventninger
man kommer med. Jeg havde ingen og blev gladelig overrasket.
Havde den skønneste dag med de to dejlige piger (jeg siger det igen)
Måske vi kender hinanden fra et tidligere liv ?

Vi hyggede os med dejlig frokost.
Gitte havde lavet en dejlig kyllingetærte og Henriette bagt
et skønt græskarbrød. Jeg supplerede med husbonds
rabarbervin. Frokosten indtog vi stående ved bilen.
Det var et dejligt pust for luften var tung i hallerne !

Vi hentede vores små navneskilte som
havde taget initiativ til at lave så man kunne spotte
hinanden som bloggere. Alletiders ide.
Dav Fletogsjov lød det pludseligt.
Det var Iben fra Vidunderlige univers.
Et meget kort møde, men hyggeligt at hilse på dig :)
Var fræk lige at hilse på http://noerkletoeserne.blogspot.com/

Vi hørte Tina og Karen Klarbæks foredrag om det at
blogge og hvad det kan føre med sig
behøver jeg vist ikke uddybe :)

Sidst men ikke mindst mødte vi fotografen
Helle Schjønnig som stod med sin nye bog
Men det vil jeg fortælle  lidt mere om i morgen :)

Jeg ruttede ikke med pengene, men købte lidt stof
til lidt flere boxe (hvad for nogle ?)
Er begyndt som i kan se !
Desuden købte jeg et broderikit til en nålepude
med det skønneste lakridskonfekt, elsker lakrids.
Sidst men ikke mindst kom der lidt blade med hjem til inspiration.

Hjemme kl 19.30 og fuldstændig bombet
Men med en dejlig følelse i krop og sjæl.
Tak for en skøn dag !