søndag den 21. august 2011

Sølvbryllup !


Nu kan jeg afsløre.....

Hvad det er jeg har gået og puslet med den sidste uges tid.
Min ældste bror og hans hustru har fejret sølvbryllup

De ønskede sig penge til oplevelser i deres gamle veteranbil.
Det fik de sammen med fotoalbummet som jeg havde
købt færdigt, men ændret væsentlig på.
Jeg har broderet hjertet og fjernet sløjfen og
til sidst limet papirblomster i hjørnerne




Deres døtre spurgte pænt om hjælp fra faster og onkel til æresport
De har selv tegnet hjertet og husbond har skåret
og malet det. (Ja mandens navn står først, sådan er det
efter pigernes ønske, ligesom jeg har broderet min brors navn
i venstre side)




Og nu kan i se hvad det var jeg skulle bruge lammeørene til.
Jeg lavede "sølv"roser til æresporten.
Ellers brugte vi lyng (min mor er pensionist og været så sød
at tage på tur med en veninde og plukke det)
bøgeblade, krysanthemum samt vild gulerod
Alt i alt en æresport på 7,10 M

Det er første gang jeg har lavet en æresport men jeg syntes faktisk
vi slap ganske godt fra den 3 mand.

Husbond var den barmhjertelige og satte den op sammen med
den ene niece og dennes kæreste.

Mine niecer var her i uge 32 hvor de lavede hjertet
De ville egentlig have skrevet en sang, men jeg syntes de var så levende
og glade når de fortalte om deres forældre at jeg skrev ned hvad de sagde.
Jeg foreslog dem at holde en tale i stedet.

Behøver jeg fortælle de kom med en meget sjov, rørende
og elskelig tale til deres forældre ?
Det var en skøn sølvbryllupsfest for parret og os som gæster.


7 kommentarer:

  1. Hvor er det bare en smuk, smuk, smuk æresport ;-))

    SvarSlet
  2. Sikke et projekt - men hold fast den er blevet helt utrolig natursmuk - se, se... du har mange talenter. Rigtig god deltagelse og hjælpende hånd kan man altid bruge - hvad med søvbryllupsparret var de ikke imponerede?

    SvarSlet
  3. Hvor er den smuk (og tak for kommentaren angående min bryllupsæresport)! Og helt anderledes end den jeg lavede. Sikke et flot skilt du lavede. Jeg turde ikke kaste mig ud i at male bogstaverne på skiltet, så jeg skrev med en stor tusch. Hvordan har du malet dine? Er det lagt på ala "bladguld" eller malet? Resultatet er i hvert tilfælde super flot:-)

    Mvh Anne-Mette

    SvarSlet
  4. Bogstaverne er fra husbonds læderbog, overført med bagepapir og blindskåret. Derefter malet med hobbymaling i sølv :)

    SvarSlet
  5. Hej Hvor er den flot. Hvordan har du lavet roserne? De er bare så søde

    SvarSlet
  6. Roserne er lavet af lammeørene ved at folde dem. Måske jeg skal lave en lille DIY ?

    SvarSlet