fredag den 31. august 2012

Hæklet taske/net !

 
Fik sin hank !
 
Et rigtig hyggeligt lille projekt
(lige efter min smag så)
Tror der er godt gang i disse små net rundt omkring.
Jeg har lavet den i en str. der hedder 22 x 24 cm.
Jeg har lavet den ensfarvet,
men det er jo kun nål og garn der bestemmer str.
Opskriften har jeg fundet hos
 
 


mandag den 27. august 2012

Første skoledag !


 
For vores datter !
Endnu engang. Og jeg tror det var med lige så mange
sommerfugle i maven som da vi fulgte hende
til start i børnehaveklassen. (denne gang var vi bare ikke med
til at holde i hånden og berolige om at alt nok skulle gå)
I dag er hun nemlig startet på bioanalytikeruddannelsen.
Vi ønsker hende alt mulig held og lykke
med uddannelsen og håber hun bliver rigtig glad for sit valg
 for det fortjener hun !!!
(billedet er lånt på google)
Den lille taske mangler lige de sidste omgange med hank


lørdag den 25. august 2012

Hurra for regnen !


Så hygger jeg nemlig !
 
Jeg er så heldig at arbejde på et sygehus som
tænker på sine medarbejdere, bla. med take-away ordning
til billige penge (45,-) og det er altid baseret på lækre og gode
råvarer. Noget andet end pizza som jo også er dyrere.
I aftes stod den på tapas. Der var skønne friskbagte brød med som i ikke
lige kan se på portionsanretningen. Men jeg spiste altså ikke alt
min pesto (og lidt af pølsen er gemt til min madpakke)
så lige nu er det smidt ovenpå et foccaciabrød som
lige mangler sidste hævning og nogle tomater henover.
Ugens knækbrød er baseret på speltmel.
Sidst men ikke mindst vil jeg hygge mig med
mit nystartede hækletøj, for har brug for at lave INGENTING i dag 

tirsdag den 21. august 2012

Cowboyderboks !


Blev første projekt !
Af mit nyerhvervede gamle stof.
Og så har husbond igen ladet sig inspirere af min samlermani
blandet med en udtalelse i et madprogram.
Så nu er jeg både råvaresamler og
råvarerastløs
Da ikke nogle helt dårlige titler vel ?




søndag den 19. august 2012

Her er grunden !


Til min store glæde den anden dag !

3 poser med cowboystof direkte klar til krea...
Og nu ikke for at gøre nogen misundelig, men sendte husbond
forbi i går for at hente det sidste de havde i genbrugen.
(sådan cirka lige lidt mere end det viste)
Hvorfor bruge krudt og energi på at samle gamle cowbouydere,
sprætte op osv., når  det er gjort for en til en 10ér posen.
Jeg er allerede hoppet i stykkerne, og øver mig i at
quilte på maskinen. Og her har jeg ikke helt tænkt mig om,
for behøvede vist ikke isolering mellem mine stofstykker
 lige til det jeg vil sy denne gang..
Desuden kunne jeg vist godt have nøjes med færre stikninger.
I aftes fik jeg lavet nogle engle i sofaen.....




lørdag den 18. august 2012

Soveand !


ZZZzzz !!!
Jeg fik syet anden i går. Dog vil jeg nok
ved den næste vælge også at give selve næbbet mere fylde.
Og så var det dagen hvor jeg slog et smut en tur forbi genbrugen,
 hvor jeg faldt over nogle gode poser. I får at se senere hvad de indeholdte.
Nu er vi der hvor husbond kalder mig forrådssamler i
stedet for kreativ ! Han mener bestemt ikke at jeg får tingene
brugt i min levetid. Men men, der skal jo også være
noget til næste generation ikke ? ;)


fredag den 17. august 2012

Hybensnaps !


Står nu på hylden og trækker
(Ja ja, vi har en del af den slags)
Men altså så skal ens fridag jo gå med noget.
Så efter morgenrengøringen blev der plukket hyben.
Nu skal de blot stå 1 måned,
så har vi endnu en variant til hygge :)
Jeg rydder stadig op i skuffer, og faldt over et
mønster til en soveand som Helle har været sød at tegne
over til mig fra en af hendes bøger.
Og det var så engang i december 2011, men det taler
vi ikke højt om !!
Jeg har allerede broderet øjnene, så nu skal maskinen i gang.

Velkommen til nye læsere !!
(så skønt, måske jeg snart skal skyde en tak fordi i gider-away i gang)


onsdag den 15. august 2012

Stribevis af vin på flasker !


Hyldebærvinen 2011 !

Er nu tappet på flasker.
Husbond har leget med opstillingen
(vel egentlig mest fordi det skulle se ud af noget)



tirsdag den 14. august 2012

Ny portion knækbrød !


I godt selskab !
Vi  har fået ny tekande fra le´creuset.
Ja ja, vi havde flere kander, diverse stempel osv.
Genbrugen er nu beriget, for de fejlede
bestemt ikke noget
Nu er det bare sådan at te smager bedst når den er fra en
rigtig tepotte. Måske indbildning, men vi er rigtig glade
for den allerede. (der fulgte 2 tekrus med)
Og så var den på bud....
Aftenhyggen ??
Knækbrød med pottevis af te



mandag den 13. august 2012

Minibyen !


Fik besøg !

Den ligger nemlig også i den Geografiske have i
Kolding som vi besøgte fredag aften. Imponerende hvad folk
får de små aftentimer til at gå med. Alle murstene er hjemmegjorte
og husene er flot muret. Det er frivillige som står for driften
og vedligeholdelsen af byen. Jeg måtte selvfølgelig have et
close-up af bogbinderens butik, da husbond er uddannet håndbogbinder.
Desuden huset med ØLskiltet, som jo hjemmebrygges her på matriklen.
Og ja, det er min fod i kan se gå gennem gaden.
Det viser meget godt størrelsesforholdet :)


lørdag den 11. august 2012

Lysfest !


I aftes i den geografiske have i Kolding !

Husbond og jeg har overnattet i Kolding i nat.
Der opdagede vi at der blev afholdt lysfest i den geografiske
have, og besluttede os for at tage derud. dels fordi vi aldrig har
været der, og fordi det var den smukkeste aften.
Mens vi ventede på skumringen gik vi rundt og nød
den smukke have, fik en god kop kaffe at varme os
på (naturligvis med en lækker muffin til) da det blev køligt.
Stemningen var helt i top, og en lokal musiker gav den
lige på akustisk guitar til.
Haven er bestemt et besøg værd om du skulle komme forbi 




torsdag den 9. august 2012

Nåleetui og hjælp fra medblogger !


Er hvad posten kom med i lørdags !
Jeg har længe været lun på de søde
nåleetuier som Elin med bloggen
Kys En Frø laver, og bestemte mig for at
købe et til en meget favorabel pris hos hende.
Desuden har jeg efterlyst drengede stofrester
til en sættehylde jeg skal have lavet. Vups var
Dorte fra Mange Bække Små sød at sende mig nogle
søde stykker. Desuden har Helle Jescika lovet mig noget
uglestof. Skønne blogverden.
Jeg kan stadig bruge nogle stykker hvis du ligger inde
med et "overskudslager"
 

onsdag den 8. august 2012

Spise med Price !


Sådan cirka !
For vi havde nemlig ikke rigeligt med smør
og slet ingen fløde. Vi havde heller ikke morkler,
men portobello svampe.Vi havde ikke porrer nok, men
supplerede med rød peber. Vi havde ingen hønsefond,
men brugte grøntsagsbouillon.
 Alligevel blev vores porrestrudel en ren lækkerbidsken.
Hr. Price´s originale opskrift finder du




mandag den 6. august 2012

Færdig med malerpenslen !


For denne "gang" !
Det har godt nok givet noget ekstra
lys ind i huset. Den før mørke og triste trappeaftsats
er blevet en helt anden at begive sig ud på.
Det holdt altså også hårdt, for sikke nogle akrobatiske
øvelser jeg har været ude i. Der er opsat tov som
tidligere ene og alene af den grund at vores hus
er fra 1827 og inderholder nogle dejlige ulige kanter og kroge :)


søndag den 5. august 2012

Ribstikkelvin 2012 !


Er under tilblivelse !
Denne gang har husbond valgt at
tilføje ribsvinen en ny smag. Han har nemlig brugt
1/4 stikkelsbær, så navnet må jo derfor blive
Ribstikkelvin 2012.
Det bliver under alle omstændigheder spændende
at smage det færdige produkt :)



lørdag den 4. august 2012

Det sker så bar´Æ det her !!!


Nu skal der bare sys kurve !
Troede jeg. Der er viklet metervis af stof på
snor mens symaskinen har været til reparation.
Jeg havde sådan glædet mig til at jeg endelig skulle
hamre derudaf med maskinen og fremstille
kurve i læssevis. Hvad sker der så ?
Selvfølgelig er jeg ejer af en maskine der
ikke kan køre med høj fod. 
Så nu må jeg igen på lånemarkedet.
Måske jeg blot skal købe mig et gammel hakkebrædt
som kan klare sådanne opgaver.


onsdag den 1. august 2012

Indrømmet ! (og en lille efterlysning)


Dovenskaben længe leve !

I aftes så det sådan ud for mig.
Jeg var alene hjemme, havde arbejdet over og
ingen sult plagede mig synderligt.
Træt var jeg og havde nappet et pølsehorn
(eller hvad det nu skulle forestille at være det i venstre hjørne)
med hjem fra sygehusets kiosk.
Hendes Verden var hjembragt fra selvsamme
sted, og et stort glas kakaomælk blev rørt.
Fødderne op på sofaen, "pølsen" spist, bladet
læst og indimellem lidt hækleri
som bliver til ? Tjae, vi får se

Efterlysning;
Jeg har lovet at lave en sættehylde til en lille dreng
men mangler stof med nogle "drengede" motiver.
Er der mon nogle som ligger inde med lidt rester ?
send mig blot en mail, jeg sladrer ikke ;)