onsdag den 28. november 2012

Den røde kål !

 
Med gammeldaws opskrift !
(med et lille twist af nyt)
Rødkål hører sig nu engang til juleaften, og er du ikke
helt vild med Herregårdens på plastspand skulle du prøve min
opskrift som stammer fra engang i 50érne,
 som ergo må være "retro" :)
 
1 lille rødkålshoved kvartes, stokken skæres fra, og kålen
snittes fint. Så sættes den over i koldt vand, til det når kogepunktet,
hvorpå vandet hældes fra for syrens skyld.
 Rødkålen tilsættes nu sukker
(her er det på slum, endelig ikke for meget, man kan altid søde)
ribssaft ca. 1/2 L,
 lidt fedt gerne fra and eller flæskesteg til at gøre blank, (og her bruger
jeg så vildtfond med kantareller eller som humøret er),
æblestykker (jeg bruger 2 store æbler til et kål),
salt (kan udelades) 
 nelliker stukket ned i et pillet løg
(så er de hurtige at fiske op igen, når kålen er mør)
Kog ved svag varme og rør jævnligt indtil du syntes kålen er tilpas
(vi kan godt lide den med lidt bid i)
 
Løget ?? Smider man derefter ud ......
NEJ NEJ NEJ, det smager så lækkert til et stykke med sild !
 
 
 
 
 
 


søndag den 25. november 2012

Ikke for at gøre nogen misundelig ;)


Men se hvad jeg har fået !!
 
For noget tid siden så jeg sådan en hylde til spoler
til en ganske pæn pris skal siges. Min svigermor kommer ugentligt
et sted med mange aktivivteter, og her har en ældre mand tidligere lavet
flaskeophæng til husbonds ølflasker, så jeg spurgte om jeg kunne bestille
ham til opgaven. 7 X 8 spoler kan der sidde. Så nu er der også
håb for orden i systråden. Husbond kan nok lokkes til at hænge den op ?
Tusind tak svigermor (hun forærede mig den nemlig)
 
Jeg har lavet en byttehandel med FrkTingelTangel (Louise)
med en af mine nøglefanter og har fået en dejlig stor
bunke uld til filtning. det passer perfekt for på torsdag
skal vi nemlig filte når nørkleklubben mødes
Tak for handel Louise :)
 
 
 
 


mandag den 19. november 2012

Hjemme igen !


Fra "ferien" !
 
Tenerife viste sig ikke fra sin bedste side, men til
gengæld fik vi nogle rigtig flotte bølger, byger og skøn vind
med os i den forløbne uge. Må også lige huske dagen med general-
strejken hvor vi havnede midt i en demonstration med høje
råb, fløjt, trommen, politi og restaurant/butiksejere der havde
travlt med at stænge deres forretning indtil demonstranterne
havde passeret.  Heldigvis havde vi masser af
bøger og nørkleri med til de mest mørke stunder.
Jeg fik hæklet lidt juletræer og noget andet jeg viser senere ;)
Og tænk da vi kom hjem havde min mor været
forbi med syltede rødbeder, dejligt !
 
Velkommen til mine nye læsere der er kommet til
i ugens løb. Nu vil jeg kigge forbi og se hvad i andre har
bedrevet tiden med
 


lørdag den 10. november 2012

Vinderne er ..... !

 
Husbond har trukket !
 
Hvis vinderne sender mig adresse på mail d.d inden
kl 15.00 får jeg sendt dem afsted allerede i dag.
Ellers må i lige bære over med mig og vente til uge 47
da vi smutter på ferie i morgen, hvilket også betyder at
her ikke vil være liv på bloggen næste uge
 
Men de heldige er:
 
 
TILLYKKE
 
Og til i andre, så ses vi igen om en uge :)


fredag den 9. november 2012

Familieforøgelse !


 
Når det gælder nøglefanter !
 
Ih, jeg hygger med at lave disse. Husbond har hentet nye
forsyninger, så nu kan jeg få lavet nogle flere brune. Nogle er allerede
afsat ( i ved selv til hvem), og en enkelt sølvelefant
er flyttet ind hos sin nye plejemor
 
HUSK, det er i morgen
 jeg trækker vinderne i min Giveaway med armbånd